fbpx
logo
Skanderborgvej 232, 2.
8260 Viby J
(+45) 36 97 00 80
mail@nord-ad.dk
Følg os

5 gode grunde til en hjemmeside

5 gode grunde til en hjemmeside

Det er naturligvis det indre, som tæller. Det samme gør sig gældende med dig, din virksomhed og de services og produkter, I tilbyder. Man kan nemt forfalde til den moralsk korrekte men dog dårlige konklusion, at ”vi da ikke behøver at bruge tid, energi og ressourcer på sådan en flashy hjemmeside. Kunderne kommer valfartende, når de får nys om, hvor mega dygtige og søde vi er.” Men sådan er virkeligheden bare ikke skruet sammen. Desværre. Dine kunder er online-væsner, og derfor er det vigtigt, at du spiller med på deres boldbane med en flot og informativ hjemmeside, der fanger deres opmærksomhed og interesse.

Stadig ikke overbevist? Så har vi her samlet hele 5 gode grunde til at få sig en hjemmeside.

1/ Hjemmeside nu! Ellers risikerer du at miste halvdelen af dit kundepotentiale!

Ifølge Danmarks Statistik lever vi i en digital verden, hvor mere end 86 % af danskerne bruger nettet til at finde information, før de foretager sig et køb. Derfor er det super vigtigt, at I før eller siden erkender, at spillereglerne for nye kunder i biksen nu engang ser ud, som de gør. Og det er bare med at sluge præmissen så hurtigt som muligt, for Danmarks Statistik byder også ind med, at mere end 56 % af forbrugerne ikke stoler på en virksomhed, hvis ikke de har en hjemmeside. Så hvis du ikke vil tabe mere end halvdelen af jeres kundepotentiale, så er det altså med at få jer en hjemmeside.

2/ Førstehåndsindtrykket er afgørende

Dine kunder stifter sandsynligvis bekendtskab med din virksomhed første gang via nettet. Derfor er det vigtigt, at I nøje overvejer, hvordan I iscenesætter jer selv med en hjemmeside. Hjemmesidens layout skal være flot og tiltalende, og så skal jeres hjemmeside også være brugervenlig. Ellers surfer kunderne hurtigt videre. Noget andet er, at din hjemmeside skal være responsiv. Det vil sige, at den tilpasser sig den skærm og platform, den vises på.

 

En tommelfingerregel er ”less is more”. Et helt simpelt design signalerer professionalisme og elegance. Det høster point på troværdighedskontoen og giver større sandsynlighed for, at besøgende på jeres hjemmeside bliver til kunder.

3/ En fleksibel og levende brochure

En hjemmeside har lidt samme funktion som en traditionel brochure. Den er bare online, smartere og meget mere fleksibel. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor omfattende og informativ deres hjemmeside skal være. Det afhænger af de services og produkter, der tilbydes, samt typen af kunder, der jagtes, og deres informationsbehov.

Når I begynder at tænke jeres hjemmeside som en form for online brochure, vil I også hurtigt få øjnene op for, hvor smart det i grunden er, at I altid kan opdatere jeres hjemmeside med jeres nyeste produkter og services samt hjemmesidedesignet uden ekstraomkostninger.

4/ Få meget mere ud af dine marketingskroner

Med en hjemmeside får du stillet nogle helt unikke marketingsværktøjer til rådighed. Du kan nemlig analysere og trække data på dine kunders adfærd på hjemmesiden via Google Analytics. Her kan du helt gratis få viden om dine kunders præferencer, interesser og adfærd og på den måde finjustere jeres fremadrettede marketingsindsatser. Du kan tilmed målrette dine nyheder og annonceringer mere præcist med både adwords og Facebook-reklamer.

5/ Fra 9-16 til døgnåbent

Det er selvfølgelig kun rimeligt, at I indimellem holder fri fra arbejde. Uden en hjemmeside vil det dog sige, at de fleste virksomheder har en radiotavs tidsperiode fra kl. 16 eftermiddag og frem til kl. 9 næste morgen samt weekendlukket. Med en hjemmeside vil jeres kunder og potentielle kunder altid kunne finde informationer om jer, jeres åbningstider, nyheder, medarbejdere, produkter osv. Vælger I tilmed en webshop, vil kunderne også kunne shoppe løs uden for jeres fysiske arbejdstid.

 

Ja, der er altså mange gode grunde til at få sig en hjemmeside – og her er endda kun nævnt få gode argumenter. Vil du gerne høre mere om, hvilke muligheder der er for at komme godt fra start med en ny og flot hjemmeside, har nord advertising en lillesøster. Hun hedder nord digital, og hun har virkelig styr på, hvordan man opsætter og designer en hjemmeside, der både er smuk, brugervenlig, responsiv og google-optimeret. Alt sammen fra bare 399 kr./md. Du kan læse meget mere om kontakt, muligheder og priser her.

Kommentar: 1

Skriv en kommentar