fbpx
logo
Skanderborgvej 232, 2.
8260 Viby J
(+45) 36 97 00 80
mail@nord-ad.dk
Følg os

Få en videobog på flere forskellige sprog

Få en videobog på flere forskellige sprog

Hos STRATO udfører de alverdens ventilationsprojekter både i institutioner, kontorbyggerier, varehuse og boliger, men indtil for nylig har de ikke rigtig haft noget materiale om deres virksomhed, som de kunne dele med deres kunder. Men så fik de lavet en ordentlig stak videobøger.

En videobog ligner en almindelig bog, men i stedet for en tekst findes der inden i bogen en skærm, hvorpå der kan vises en film. Med videobogen kan STRATO både fremvise og fortælle om virksomheden og de servicer, de kan tilbyde. ”Det er en god icebreaker, for kunderne synes, det er fedt og anderledes, og så har man straks noget at tale om,” siger Bo Jørgensen, som er salgsdirektør hos STRATO.

Flere sprog, bredere målgruppe

Og videoen fungerer ikke kun over for danske kunder. Under skærmen er der mulighed for at vælge mellem yderligere tre sprog: Engelsk, spansk og kinesisk, og derfor kan udenlandske kunder også se og forstå filmen. ”Selvom danskerne ikke forstår det, så trykker de alligevel ofte for at høre den kinesiske udgave,” fortæller Bo. ”Det er nyt, og folk er nysgerrige på, hvad det er. Og så kan de godt lide, at vi ikke er et tungt entreprenørfirma.”

En god investering

Hos STRATO medbringer de gerne et par videobøger, når de skal mødes med kunderne: ”De er pengene værd, for de tjener sig selv ind på længere sigt. Når vi udleverer en af de her videobøger, så er det en lille investering i en mulig større ordre,” afslutter Bo.

Du kan se en film med STRATOs videobog her.

Du er velkommen til at kontakte Dennis Bækgaard på enten mail eller telefon 3697 0075, hvis du vil vide mere om mulighederne for at få lavet en videobog for din virksomhed.