fbpx
logo
Skanderborgvej 232, 2.
8260 Viby J
(+45) 36 97 00 80
mail@nord-ad.dk
Følg os

Sådan får du en hjemmeside, som giver kunderne lyst til at købe

Sådan får du en hjemmeside, som giver kunderne lyst til at købe

(Sponsoreret indhold)

Det er ikke ligegyldigt, hvordan din hjemmeside tager sig ud. En flot og overskuelig hjemmeside kan ofte øge kundernes købelyst.

 Det er ikke nok, at du er dygtig til det, du laver; du skal også udstråle, at du er troværdig i din omgang med potentielle kunder. Men i dag er det sjældent, at det første møde mellem virksomheder og kunder sker ansigt til ansigt. I stedet sker det online, og derfor er det vigtigt, at din hjemmeside fortæller og udstråler, at det godt kan betale sig at vælge lige netop dig.

I 2017 brugte danskerne 114,6 milliarder kroner i netbutikker – altså næsten 14 milliarder mere end året før. 114,6 milliarder kroner svarer til knap en tredjedel af danskerne privatforbrug. Det er derfor langt fra ligegyldigt, hvordan du tager dig ud online.

 

Hvad skal du gøre?

En hjemmeside består ofte af en række modaliteter, eksempelvis tekst, billeder og videomateriale. Alle disse elementer skal selvfølgelig have sammenhæng og fortælle de allervigtigste ting om dig og din virksomhed.

Du kan med fordel starte med at finde ud af, hvordan forsiden på din hjemmeside skal se ud. Det er det allerførste, potentielle kunder ser, når de klikker ind på siden, og den skal evne at fastholde deres opmærksomhed. En rodet hjemmeside med mange farver og blinkende bannere inviterer ikke kunderne til at blive hængende. Tværtimod virker det forstyrrende og utroværdigt.

Et godt eksempel på en god hjemmeside er Bank Santander. Den er overskuelig og giver hurtigt den besøgende et overblik over sidens øvrige indhold. Jo nemmere det er for potentielle kunder at finde de oplysninger, de leder efter, jo større sandsynlighed er der for, at de vælger dig. Er det svært at se eller forstå, hvem du er, og hvad du tilbyder, vil potentielle kunder meget hurtigt klikke væk – og måske vælge din konkurrent i stedet.

Udover sort og hvid er der på ovenstående hjemmeside kun valgt én farve, nemlig rød, som går igen på undersiderne. Det nedtonede og gennemgående farvevalg skaber en rød tråd, og så giver det øjet ro, at der ikke er en hel regnbue af farver, man skal forholde sig til.

Det er også en god idé at præsentere din virksomhed gennem store, flotte billeder – og gerne nogle med liv på. Vis, at du har glade medarbejdere og glade kunder, som synes, at det, I kan, er helt fantastisk. Anbefalinger og positive udtalelser fra dine nuværende eller tidligere kunder er heller ikke nogen dårlig idé. Det skaber troværdighed og fortæller potentielle kunder, at du kan levere et tilfredsstillende stykke arbejde, produkt eller en god service.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar